Lone Therkildsen - kunstner profilside

Billede af Lone Therkildsen

Uddannet indenfor foto, kunstskole. Boet på Grønland som skulle vise sig at blive til stor inspiration for min kreative udvikling, den rå natur og kulturen er et utømmeligt inspirationskilde for mig.
 For nylig uddannede jeg mig som blomsterbinder og arbejder i dag i Blomsterværket Pindstrup, en blomsterbutik som lægger stor vægt på det kreative, naturen, det grove og den lille detalje.
I 2009 fik jeg antaget et af mine malerier på den censurerede udstilling KP09 Kunstnernes Påskeudstilling i Århus.

Når jeg maler
Det at male har stor indflydelse på mig og på min hverdag, det er et frirum som jeg ikke vil undvære. Fælles for mine malerier er, at jeg er inspireret af den rå natur, grove pensel – spartel strøg, det spontane, det levende, skævheder, kontraster og ikke mindst sindsstemninger. Jeg maler både abstrakte og figurative malerier.

Når jeg maler abstrakte malerier, lader jeg mig inspirere af de former og farver jeg bliver ledt frem til. Det er øjeblikket i sindsstemningen der afgør hvordan maleriet udformer sig.

Min fotografiske baggrund kommer til udtryk i mine portrætter. Jeg er meget fascineret af det menneskelige ansigt. Jeg er fascineret af ansigtsudtryk, andre kulturer. Foruden fotografiske portrætter ynder jeg også at male portrætter i grove flader. Jeg bruger oftest en grundfarve, som tones med sort/ hvid.  Jeg synes det tilfører portrætterne et enkelt og rent, men samtidig dynamisk udtryk.

Udover maleriet, fotografiet og blomsterne beskæftiger jeg mig også meget med at sy i sælskind.  I er velkomne til at kigge forbi min hjemmeside på www.LTart.dk
Jeg ønsker rigtig god fornøjelse.
Med venlig hilsen
Lone Lundgaard Therkildsen

Lone Therkildsen's baggrund og uddannelse

Lidt om værkerne med Lone Therkildsen's egne ord

Lone Therkildsen's egen hjemmeside

www.LTart.dk

Gæstebog

Dit navn *

Din email (skjules) *

Besked: *

Spam tjek: syv + syv =

Kunstnere i samme kategori

Medlem siden 01-02-2007